thomas front tl TOP 7

 

COACHING

Coaching er en professionel samtale mellem 2 ligeværdige parter. Gennem kvalificerede spørgsmål opnår fokuspersonen nye indsigter i forhold til ønskede forandring og udfordringer. Coaching og mentaltræning bringer dig i kontakt med dig selv, dine ressourcer, dine værdier, dine ønsker, dine drømme og støtter dig på den måde i at finde løsninger, der er i harmoni med hele dig. Coaching er også en metode, som afdækker på et dybere plan, hvad der har afholdt dig fra at gøre det, som du nu gerne vil kunne. Det er hjælpsomt at få én udefra til at stille spørgsmål fordi det er svært selv at opdage de antagelser i os, der spænder ben for vores fremdrift, mod, handlekraft m.v. Det er ikke selve problemet der er problemet - det er den løsning/adfærd der hidtil er benyttet i forsøget på at løse problemet.

 

ØGET BEVIDSTHED MED COACHING

Dit niveau af bevidsthed om dit eget liv, bliver øget i mødet med en kvalificeret coach. Du får mulighed for at se dit liv fra nye vinkler og nye lag af bevidstheden. Derved bliver forandring mulig. Samtidig er det min erfaring, at kundens dybere kontakt til sig selv, skaber naturlig grobund for motivation, mod og handling.